Børn oplever mange store følelser i løbet af deres opvækst – glæde, vrede, frygt, tristhed og begejstring. Men for mange børn kan det være svært at sætte ord på, hvad de føler, og hvorfor de føler det. Det at kunne genkende og udtrykke sine følelser er ikke kun vigtigt for barnets trivsel her og nu, men også for deres sociale relationer og mentale sundhed senere i livet.
Som voksne har vi en vigtig rolle i at hjælpe børn med at navigere i deres følelsesliv. Heldigvis findes der mange måder, hvorpå vi kan støtte børn i at lære følelser at kende og finde ord for dem – både gennem samtale, leg og kreative udtryksformer. I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor det er vigtigt at lære børn at udtrykke følelser, hvordan man som forælder eller fagperson kan tage de første skridt, og hvilke redskaber der kan gøre processen både sjov og tryg.
Hvorfor er det vigtigt, at børn lærer at udtrykke følelser?
Når børn lærer at udtrykke deres følelser, får de et vigtigt redskab til at forstå sig selv og navigere i sociale relationer. Evnen til at sætte ord på det, de mærker indeni, hjælper dem med at håndtere svære situationer, mindske frustrationer og forebygge misforståelser.
Du kan læse mere om Børn på https://kajak-sport.dk
.
Når et barn kan sige, at det er ked af det, vredt eller nervøst, bliver det nemmere for både barnet og omgivelserne at finde gode løsninger sammen.
Det styrker barnets selvværd og empati, fordi det oplever, at følelser må have plads, og at de kan deles med andre. På længere sigt giver det børn en større følelsesmæssig robusthed, som de kan tage med sig ind i ungdoms- og voksenlivet.
Få mere information om Børn på https://60dage.dk.
De første skridt: At genkende og navngive følelser
At lære børn at genkende og navngive deres følelser er et vigtigt første skridt i udviklingen af et sundt følelsesliv. Mange børn oplever ofte stærke følelser, men kan have svært ved at forstå, hvad de føler, eller hvordan de skal sætte ord på det.
Her kan voksne hjælpe ved at sætte ord på barnets oplevelser, for eksempel ved at sige: ”Det ser ud som om, du er vred lige nu” eller ”Jeg kan mærke, du er ked af det.” På den måde lærer barnet, at der findes ord for de forskellige følelser, og at det er normalt at have dem.
Når børn gradvist bliver bedre til at genkende og udtrykke deres følelser, får de også lettere ved at håndtere dem og kommunikere med andre. Det styrker både deres selvforståelse og deres relationer til andre børn og voksne.
Gode redskaber og lege til at tale om følelser
Der findes mange redskaber og lege, der kan gøre det lettere og sjovere for børn at tale om følelser. Følelseskort er et oplagt værktøj, hvor barnet kan vælge et kort, der viser en bestemt følelse, og derefter fortælle om en situation, hvor de har haft det sådan.
På den måde bliver det mere konkret og håndgribeligt at sætte ord på følelserne. En anden god leg er “følelses-terningen”, hvor hver side af en terning repræsenterer en følelse, og barnet skal komme med eksempler på, hvornår de har oplevet netop den følelse.
Også bøger og billedbøger om følelser kan åbne op for samtaler, hvor børnene kan spejle sig i karaktererne og sætte ord på egne oplevelser.
Gennem lege som ”gæt følelsen” – hvor man laver ansigter eller kropssprog, som de andre skal gætte – får børnene mulighed for både at udtrykke og aflæse følelser på en legende måde. Ved at bruge disse redskaber og lege bliver det mere naturligt for børn at tale om det, de føler, og de får øvet sig i at anerkende både egne og andres følelser.
Når ordene mangler: Kreative veje til følelsesudtryk
Når børn har svært ved at finde de rigtige ord for deres følelser, kan kreative udtryksformer åbne nye døre til forståelse og kommunikation. Kunst, musik, bevægelse og leg tilbyder alternative måder, hvorpå børn kan udforske og dele deres indre verden – især når sproget ikke slår til.
At tegne eller male kan for eksempel hjælpe barnet med at vise, hvordan det har det indeni, uden nødvendigvis at skulle forklare det med ord.
Et barn, der er vred eller ked af det, kan måske tegne en stor, sort sky eller bruge stærke, vilde farver for at vise sin frustration. På samme måde kan modellervoks, perler eller andre kreative materialer give hænderne noget at gøre, mens tankerne og følelserne får lov at flyde frit.
Musik og dans er også kraftfulde redskaber; et barn kan udtrykke glæde gennem sprudlende bevægelser eller finde ro i at lytte til stille toner.
Nogle gange kan det at spille en rolle eller opføre små teaterstykker gøre det lettere for barnet at sætte sig i andres sted og prøve forskellige følelser af på en tryg måde.
Leg med dukker eller figurer kan fungere som en slags “prøvehandling”, hvor barnet får mulighed for at afprøve og bearbejde følelser, som måske ellers ville være svære at tale om. Det vigtigste er, at barnet oplever, at der er plads til følelser – også dem, der ikke kan forklares med det samme. Ved at give barnet adgang til kreative veje for følelsesudtryk, styrker vi deres evne til at forstå sig selv og skabe bro til de voksne, der gerne vil hjælpe dem på vej.
Rollen som voksen: At støtte og styrke barnets følelsesmæssige udvikling
Som voksen spiller man en afgørende rolle i at støtte og styrke barnets følelsesmæssige udvikling. Det handler ikke blot om at lytte, men om aktivt at være til stede og vise barnet, at alle følelser er gyldige og har ret til at blive udtrykt.
Ved at skabe et trygt og anerkendende miljø, hvor barnet kan sætte ord på både glæde, vrede, frygt og tristhed, lærer man barnet, at det er okay at føle og dele sine følelser med andre.
Det er vigtigt, at voksne går foran som rollemodeller: Når du som forælder eller pædagog selv sætter ord på dine egne følelser, viser du barnet, hvordan man kan håndtere og udtrykke følelser på en sund måde.
Det kan være så simpelt som at sige: “Jeg blev lidt ked af det, fordi vi ikke nåede det, jeg havde glædet mig til,” eller “Jeg er stolt af dig, fordi du prøvede, selvom det var svært.” Samtidig kræver det tålmodighed og respekt for barnets tempo – nogle børn har brug for tid og støtte til at åbne op, og her er det vigtigt at anerkende deres følelser uden at presse dem til at tale, før de er klar.
At stille åbne spørgsmål som “Hvordan havde du det, da det skete?” og at lytte aktivt uden at afbryde, viser barnet, at dets følelser bliver taget alvorligt.
Gennem denne støtte udvikler barnet en større forståelse for sig selv og andre, og det får vigtige redskaber til at navigere i livets mange følelsesmæssige situationer. Det er en proces, der kræver nærvær og opmærksomhed, men som på sigt styrker barnets selvværd og evne til empati.